Dialogisk
til netværk

Dialogisk til netværk

Dialogisk til netværk...

Vi omgiver os med mange yderst forskellige former for netværk indenfor erhvervsnetværk, sport, salg, ledelse, sponsorer, frivillige organisationer, specifikke fagområder, verdensomspændende netværk og mange flere.

Alt efter hvilken type netværk, vi er med i, kan vi stille os selv nogle overordnede spørgsmål om “den gode netværker”:
• Hvad vil det egentlig sige at være en god netværker?
• Hvad bidrager en god netværker til?
• Hvor modig er en god netværker?
• Hvordan lytter en god netværker?
• Hvilke spørgsmål stiller en god netværker?
• Hvilke relationer bidrager en god netværker til?

Dialogisk bidrager til at skabe endnu bedre relationer i netværk og styrker hver enkelt netværksdeltagers kompetencer gennem den protreptiske dialog-aktivitet, hvor alle bliver engageret og involveret i dialoger, der skaber mening og forståelse.

Mekanismen i mange netværk er, at vi ofte vælger personen fremfor produktet. Tillid, empati, sympati og kemi er medbestemmende for om, vi vælger relationen til eller fra.
Er du i netværk for at skabe relationer eller salg?

Dialogisk handler ikke om at blive enige eller om at nå et bestemt mål. I relationerne i netværksgruppen er alle lige værdige, forstået på den måde, at hver stemme er værdifuld og betydningsfuld, uanset om vi er enige eller ej. Det er netop i forskelligheden, at vi lærer den anden og os selv endnu bedre at kende. Selvindsigt og nysgerrighed omkring vores egen rolle, når vi netværker, er første step til at danne endnu bedre relationer.

Den dialogiske aktivitetsproces har både underholdningsværdi og læring i sig. Vi bliver simpelthen endnu klogere på os selv og på hinanden på en nærværende og engageret måde. Dialogisk synliggør omfanget af forståelse for egne og andres holdninger, meninger og værdier. Udbyttet af Dialogisk handler især om, hvilken kemi, respekt og tillid vi oplever hos andre, og hvordan andre oplever os.

Dialogisk samler os om noget fælles. Dialogisk kan også adskille og forstærke forskelligheder. Begge dele bidrager til udforskende og undersøgende dialoger gennem nysgerrighed, nærvær og interesse for hinanden.